Moralsk stress er en væsentlig årsag til mistrivsel hos lærerne i folkeskolen, og er én af grundene til, at de forlader jobbet, forklarer ekspert.

Af Christina Hobel

”Moralsk stress er, når man godt ved, hvad der er det rigtige at gøre, men er forhindret i at gøre det. Egentlig er moralsk stress en sund reaktion på en situation, der ikke er ok,” siger Nana Vaaben, Docent på Københavns Professionshøjskole og forsker inden for moralsk stress.

Hun oplever, igennem flere af sine forskningsprojekter, at lærerne gerne vil være nærværende og omsorgsfulde, men at de ikke kan indfri de mange behov:

”De særlige behov der kan opstå i en klasse, kan lærerne ikke indfri samtidig med, at de indfrier hele klassens behov. Lærerne må prioritere at håndtere de mest udfordrende elever, selvom at det kan betyde at nogle andre elever – med eventuel angst eller mistrivsel – risikerer at blive overset – for ellers kan det brede sig som en steppebrand” forklarer hun.

En følelse af utilstrækkelighed

Nana Vaaben har i år været med til at færdiggøre en større undersøgelse om moralsk stress blandt ansatte i folkeskolen.
En af konklusionerne i projektet var, at moralsk stress er medvirkende til læreres mistrivsel.

”Det sætter sig i kroppen hos læreren, og skaber en følelse af utilstrækkelighed. En følelse af ikke at kunne leve op til ens egne forventninger som lærer. Det omfatter også en frustration over ikke at kunne gennemføre planlagte aktiviteter, og en dyb bekymring over ikke at kunne støtte de børn, som i sidste ende slet ikke får den nødvendige undervisning,” siger hun.

Ligesom andre stresskilder, kan moralsk stress være sundhedsskadeligt og føre sygemeldinger eller jobskifte, hvis det fortsætter over en længere periode, tilføjer Nana Vaaben:

”Det er klart, at den situation er ekstremt uholdbar at stå i, og så er det vi ser sygemeldinger eller jobskifte”.

Forskningsprojektet viser desuden at moralsk stress – i visse tilfælde – også fører til opsigelser, og dermed bidrager til lærermanglen i folkeskolen. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at blandt de nyuddannede lærere, fra 2015, har 4 ud af 10 – fem år senere, forladt folkeskolen.

”Der hvor mine alarmklokker virkelig ringer, når vi taler moralsk stress, er når vi i projektet har set erfarne og dygtige lærere – som godt kan lide deres job – pludselig siger op, eller finder noget helt andet at lave”, siger Nana Vaaben.

Ønsker fri tid, ikke fritid

Tidsmangel er fællesnævneren, når det kommer til moralsk stress, forklarer Nana Vaaben, som understreger, at lærernes tid blev væsentligt begrænset efter skolereformen i 2013:

“Skolereformen, og det med at lærerne skulle undervise mere af deres arbejdstid, det gjorde at de her mellemrum – de her tidsbuffere – hvor man lige kunne nå at få samlet op på forskellige ting og sager, de forsvandt.

Tidsmanglen fører ifølge forskeren til øget tidspres – især hos en faggruppe, som påtager sig et stort ansvar. 

“Jeg tror, at der i lærergerningen er indbygget en utilstrækkelighedsfølelse, fordi man altid synes, at man kunne gøre det lidt bedre og være der lidt mere for sine elever. Men det er jo klart, at hvis man bliver smurt tyndere ud, så bliver det sværere at stå til,” siger Nana Vaaben.

Mere tid til eleverne er derfor den logiske løsning på moralsk stress, slår Nana Vaaben fast:

”Det er den frie tid lærerne efterlyser – for der er mange ting, der skal samles op på – og så mange konflikter og særlige behov, som man ikke bare lige kan planlægge sig ud af” siger hun.