Læreruddannelsen på Campus Bornholm, hvor kun fire lærerstuderende, står klar med deres lærerbevis i hånden til sommer.                                                                                      FOTO: Christina Hobel

Anne Vang Rasmussen, rektor for Københavns Professionshøjskole, erkender, at læreruddannelsen på Bornholm ikke kan fortsætte meget længere, da lokale unge fravælger den. Sidste år måtte uddannelsen tage et sabbatår, da der kun var tre ansøgere. Professor i Økonomistyring Per Nikolaj Bukh påpeger, at det økonomisk ikke hænger sammen

Af Christina Hobel

De startede 13 lærerstuderende i 2020, men til juni, er det kun fire nyuddannede lærere, som vil stå på trappen til Campus Bornholm, og vifte med lærerbeviset i hånden.

Lotte Møller-Sørensen er en sjældenhed. Hun er snart færdiguddannet lærer fra Campus Bornholm. Undervejs i sin drømmeuddannelse så hun flere og flere af sine medstuderende, falde fra.
»Jeg blev optaget på et hold med 13 andre, og vi var en god, stor klasse. Men undervejs i uddannelsen droppede flere ud,« siger hun.

Det viser sig nemlig, at de studerende skal tage til København én gang om måneden, hvis de skal følge specielle linjefag, som er en del af læreruddannelsen. For Campus Bornholm har nemlig ikke mulighed for at udbyde de mange linjefag. 
»Det begrænser jo enormt meget. For det første skal vi selv betale alle rejserne, eller du kan vælge online-undervisning og sidde alene i et lokale på Campus Bornholm.
På ét semester har jeg for eksempel udgifter for 4170,- på transport”, siger hun.

Lotte Møller-Sørensen har været glad for at kunne tage læreruddannelsen på Bornholm,
men hun ville ønske, at der blev tænkt i nye løsninger for læreruddannelsen.                                     
Foto: Christina Hobel

Lave optag forringer kvaliteten 
Anneline Larsen, der er forperson for Lærestuderendes Landkreds er klar over at læreruddannelsen på Bornholm har været udfordret på kvaliteten af uddannelsen – og på rejsetiden:

»Det er ret forrykt, at man udbyder en uddannelse, og så siger, at man skal tage noget af uddannelsen i København – og så oveni selv betale for transporten frem og tilbage. Det synes jeg, er absurd.«

Læreruddannelsen på Bornholm hører under Københavns Professionshøjskole, og rektor Anne Vang Rasmussen, er også bekymret for udviklingen:

»Der er få ansøgere til læreruddannelsen på Campus Bornholm, og ansøgningstallet falder. Dette skaber problemer, da vi ønsker at tilbyde uddannelse på øen, så folk kan blive boende og studere. Det er svært at opretholde kvaliteten med så få studerende«, siger hun. 

Faktaboks: 
De tre mest almindelige grunde til, at de studerende vælger læreruddannelsen fra.
– Andre uddannelser, som er mere spændende (66%)
– Arbejdsvilkårene som lærer er ikke gode nok (40%)
– Vil hellere ind på en akademisk uddannelse (31%)
Kilde: EVA, Danmarks Evaluerings Institut.

Anne Vang Rasmussen ved godt, at de studerende ikke har været tilfredse med transportløsningen:
»Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, og det er også noget, vi har rejst over for Ministeriet. Det er vi meget optaget af at få løst«, siger hun.

Lukningstruet?
Den lave tilslutning til uddannelsen bekymrer rektor Anne Vang Rasmussen, for kan Bornholms Læreruddannelse undgå en fremtidig lukning?:

»Der er meget få studerende, så vi vurderer løbende situationen for læreruddannelsen på Bornholm. Lige nu har vi ingen planer om at lukke uddannelsen, men jeg kan ikke love, at det aldrig vil ske. Virkeligheden er virkeligheden,« siger hun.

Professor i Økonomistyring Per Nikolaj Bukh ser også bekymret over mod øen i Østersøen, og mener at bornholmerne godt kan forvente, at læreruddannelsen lukker, hvis situationen ikke bliver bedre:
»Ja, det tror jeg. De står overfor nogle store besparelser, og når man forsøger at spare lidt, så har man pludselig ikke de rigtige fag at udbyde, man ender ud i online-undervisning – og det er heller ikke godt for kvaliteten. Det giver et dårligt omdømme, og så ender det ud i en dødsspiral«, siger han. 

Situationen er værre på Bornholm end i Skive
For nylig lukkede Skive deres læreruddannelse, da man havde svært ved at tiltrække studerende, og tilbyde fagligt robuste fællesskaber, eller et socialt studiemiljø. De alt for lave optag gjorde ikke længere uddannelsen økonomisk holdbar. 

Det mønster gør sig også gældende for Bornholms læreruddannelse, hvor så få studerende, ikke er økonomisk forsvarligt, mener Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh:    

»Situationen er værre på Bornholm end i Skive! På grund af taxameterstyringen bliver det dyrere, når der er færre studerende. 

Københavns Professionshøjskole står overfor store nedskæringer på op til 75 millioner kroner årligt frem til 2028, fremgår det af Københavns Professionshøjskoles årsrapport.
Men skærer man mere af kagen, overholder man ikke professionshøjskolernes forpligtigelse:
»Professionshøjskolerne er forpligtet til at uddanne lokal arbejdskraft til velfærdssamfundets store efterspørgsel på lærere, pædagoger, og sygeplejersker. Det har også betydet, at man har opført mange professionsuddannelser rundt om i landet«, siger Per Nikolaj Bukh.

Det er vigtigt at bevare læreruddannelsen på Bornholm
Bornholm har i mange år kæmpet med befolkningsnedgang og udfordringer med at fastholde unge mennesker på øen.
For Folketingsmedlem og Uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen (V) har det stor betydning at bevare læreruddannelsen lokalt, så man kan modvirke fraflytninger.
Dette bidrager til en mere stabil demografisk balance og sikrer, at der fortsat er en aktiv og engageret befolkning på øen:

»Det er så vigtigt, at vi kan tiltrække, men også fastholde nogen, som ellers ville have forladt øen. Vi skal sikre folk ude i landdistrikterne, og der, hvor uddannelsestilbuddene er knap så mange«.

Det er Anneline Larsen også enig i, da det er vigtigt for lokalsamfundene, og samfundet som helhed, at man i Danmark har læreruddannelser ude i provinsen og landdistrikterne. 

Ifølge hende har Regeringen et særligt ansvar for at følge den politiske aftale, der er bundet op på Regeringens plan om: ”Flere og flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark”:

»Regeringen lægger vægt på uddannelser i hele landet for at styrke samfundets sammenholdskraft. For at tiltrække handelsliv og støtte lokalsamfund, er uddannelse nødvendig. Men det nuværende system, støtter ikke denne politiske målsætning, og det skal der laves om på. Alt kan ikke måles i et regneark« påpeger hun:

»Det handler om, hvilken kvalitet, vi vil have. Det har stor betydning for elevernes trivsel og læring, at der er uddannede lærere til at undervise dem«.

Anneline Larsen oplever også, at lærermanglen stiger de steder, hvor læreruddannelsen lukker.
»Det er meget vigtigt at have læreruddannelser i hele Danmark. Vi har brug for at uddanne lærere overalt i landet, da vi ellers vil mangle 13.000 lærere i 2030«

Ved spørgsmålet om læreruddannelsen så skal fortsætte på Bornholm, er svaret fra Peter Juel Jensen (V):

»Jeg er jo godt klar over, at som børnetallene ser ud på Bornholm, så skal man jo være en rimelig stor optimist, hvis man tror, at vi stadigvæk har både en sygeplejerske-, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelse på sigt«, siger han. 

Men til sommer er det en glad, og lettet, Lotte Møller-Sørensen, som skal tage imod sit lærerbevis, men hun er også bekymret for, om læreruddannelsen får lov til at fortsætte:
 »Jeg håber, at den får lov til at fortsætte her på Bornholm. Jeg ved, at de knokler for at finde løsninger, men jeg tror, at de får massive udfordringer«