Nogle forældre oplever stolthed og lettelse, mens andre føler sorg og tomhed, når børnene flytter hjemmefra.
Overgangen fra børnefamilie til Empty-nester, hvor børnene er flyttet hjemmefra, kan indeholde blandede følelser, udfordre selvopfattelsen og ændre hverdagen markant. Men overgangen rummer også muligheden for en ny begyndelse og personlig vækst.
Vi har talt med en psykolog med erfaring om denne livsfase og mødt folk fra både Rønne og København for at høre deres historier om, hvordan det var at sige farvel til børnene derhjemme?
Deres tanker gav os masser af inspiration til at lave tre interviews, som du kan læse om her:
Af: Lise Andersen, Christina Hobel & Anne Moresco
Sussie Lindgren: ”Stina flyttede til Odense, og det var godt nok langt væk.”
Selvom savnet efter datteren var stort, synes Sussie Lindgren, at omstillingen til livet uden børn gik smertefrit (foto: privatfoto)
“Det var hårdt i starten”, siger Sussie Lindgren om savnet, da datteren, som den sidste, flyttede hjemmefra.
“Nu kunne jeg ikke være der for hende, hvis hun var ked af det, eller havde problemer.”
Sussie Lindgren er mor til to, Niklas på 28 og Stina på 23 år.
Sussie Lindgren husker det ikke som noget problem, da sønnen Niklas flyttede. “Han arbejder lige nede i Brugsen, så ham møder jeg, når jeg køber ind.”
Det tætte mor-datter forhold
Meget sværere var det til gengæld, da datteren Stina nogle år senere flyttede til Odense for at studere. “Nu var det ligesom slut; ikke flere børn i huset.”
“Der er bare noget mellem mor og datter; i hvert fald mellem os to. Vores daglige snakke om, hvad hun havde oplevet og sådan. Det manglede, da hun flyttede.”
Sussie Lindgren forklarer, at hun var opmærksom på ikke at belemre sin datter med sit savn.
“Nu havde hun jo fået sit eget liv, så nu skulle jeg ikke ringe til hende hele tiden. Jeg vidste, at det var mit problem det her, ikke hendes”.
En ændret relation
Sussie Lindgren oplevede også stolthed, da datteren flyttede
“Hey, tænkte jeg, hun er altså klar til at flytte hjemmefra.” siger Sussie Lindgren.
“Jeg savner stadig Stina og vi er stadig tætte,” siger Sussie Lindgren.
Men hun oplever, at måden, de er sammen på nu, har ændret sig.
“Før havde vi måske mere en dagligdag, hvor vi altid kunne gøre tingene i morgen”.
Nu prioriterer de hinandens selskab, når de endelig er sammen.
Alt er godt
Også forholdet til hendes mand ændrede sig, da sidste barn flyttede.
“Vi skulle lære at være kærester igen. Vi skulle finde ud af at sidde og snakke over aftensmaden, bare os to.” siger Sussie Lindgren. Men det gik godt. Sussie Lindgren synes, at hun og manden hurtigt fandt ud af det.
“Jeg gjorde mig egentlig ikke så mange tanker om fremtiden, da Stina flyttede.” siger Sussie Lindgren. Det var mere sådan praktiske ting; mindre vasketøj og mindre opvask.
“Jeg har jo så meget andet i mit liv. Jeg har mange gode venner og går til mange sociale ting. Så nej, mit liv har ikke rigtig ændret sig.” slutter Sussie Lindgren.
Pernille Stougaard: Frihed til selv at bestemme – igen.
Da Pernilles yngste søn tog på efterskole, oplevede hun for første gang friheden til selv at bestemme over sin hverdag. (foto: PRIVAT)
Pernille Stougaard bor på Bornholm og er mor til fire drenge.
“Det føltes som en befrielse. Efter mange år, hvor jeg altid skulle tænke på andre, fik jeg pludselig tid til at mærke efter, hvad jeg selv ønskede”,siger Pernille Stougaard, som hverken oplevede sorg eller tomhed, da hendes fjerde og sidste barn flyttede hjemmefra.
Når børnene flytter, markerer det ikke kun en ny fase for dem, men også for forældrene. For Pernille Stougaard gav det mulighed for at genopdage sig selv og opbygge en ny form for relation til sine børn.
“Jeg kunne spise, rydde op eller vaske tøj, når det passede mig. Det gav mig ro til at finde ud af, hvad jeg egentlig ville med mit liv”, siger hun.
Et nyt samlingspunkt
Pernille Stougaard synes, hendes hjem altid har været som en svingdør.
Hun har ønsket, at hendes hjem skulle være et sted, hvor børnene kan finde ro, uanset hvor i livet, de befinder sig. Selvom at hendes børn er flyttet, er hendes hjem blevet et naturligt samlingspunkt for familien, hvor børnene er begyndt at søge tæt på hende igen.
“Min ældste søn er flyttet tilbage til Bornholm og kommer ofte forbi med sine børn. Og allerede næste måned kommer min datter på besøg.”
“Det har altid været sådan lidt flydende i vores familie”, siger Pernille Stougaard:
“Pludselig er det her. De kommer, når de har brug for tryghed og vil slappe af. Det kan jeg stadig give dem, og det føles fantastisk”, fortæller Pernille Stougaard.
Pernille Stougaard har også selv fundet en balance i at være tæt på familien, uden at miste sig selv.
Cecilie Rasmussen: ”Det var synd for min mor”
Jeg har en fornemmelse af, at min mor stadig kan have det meget svært, hvis jeg ikke har været hjemme længe (foto: Lise Andersen)
“Min mor græd meget i lang tid, efter jeg var flyttet. Hun sagde det aldrig til mig dengang, så jeg vidste det kun, fordi min mormor og mine søstre fortalte det”, siger Cecilie om dengang, hun flyttede hjemmefra.
Cecilie på 24 år er vokset op på Bornholm hos hendes mor med sin mormor tæt på. Cecilie fortæller, at de altid har brugt meget tid sammen, været utrolig tætte og talt om alting.
“Hvis jeg har et problem, så ringer jeg stadig til min mor med det samme”, siger hun.
I dag studerer hun i København, mens moren stadig bor på Bornholm.
Den dårlige samvittighed
Hvis Cecilie ikke har været hjemme i en længere periode, oplever hun, at hendes mor tæller dagene, til hun kommer næste gang.
“Så kan min mor fortælle, at hun har fyldt køleskabet, ryddet op og gjort det hele hyggeligt, til jeg skal komme. Så kan jeg rigtig mærke, at hun har savnet mig ekstra meget, og det er rart”.
“Jeg er hjemme, så ofte jeg kan passe det ind i mit liv. Men hvis jeg ikke har været hjemme længe, så kan jeg få dårlig samvittighed”, siger Cecilie.
Det gælder også, hvis hun i en periode glemmer at ringe hjem.
“Også selvom min mor bare siger, at hun godt ved, at det er fordi, jeg har det fedt eller har en travl periode”.
En ligeværdig relation
Da jeg flyttede hjemmefra, var min mor meget sådan “hvor er jeg stolt af dig. Det bliver fedt for dig” “, siger Cecilie. Alligevel blev hun ikke overrasket, da hun hørte, at hendes mor savnede hende så meget.
“Jeg tror, at det var halvdelen af hendes hverdag, der forsvandt, da jeg flyttede”.
“Jeg har fået et mere voksent forhold til min mor, efter jeg er flyttet hjemmefra. Nu er vi begge voksne med voksne liv, voksne interesser og voksne problemer. Nu kan hun også godt spørge mig til råds nogle gange. Så nu synes jeg, min mor og jeg har fået en mere ligeværdig relation, og det er rigtig dejlig”, siger hun.
Læs mere om Empty nest på vores Instagramside: Emptynestsyndrom
https://www.instagram.com/emptynestsyndrom
Her kan du også se de fem gode råd fra psykolog Heidi Agerkvist til empty-nesters.