FOTO: Disse produkter er et resultat af børns fascination af influencernes anbefalinger, som forældre har delt med os

Det startede uskyldigt. Min søn på fem sad begejstret og så en dansk youtuber spille “Roblox” – et gratis onlinespil. Vi grinede sammen af de sjove kommentarer, og kort tid efter købte jeg billetter til hans live-show. Efter showet i Ishøj husker jeg stadig glæden i min søns øjne, da han fik taget en selfie med sin yndlings-YouTuber, og inden vi så os om, havde vi brugt 700 kroner på merchandise – eller ’merch’ som det hedder på influencer-sprog.

Af Anne Moresco,
Lise Haagen Andersen
og Christina Hobel
Journaliststuderende ved DMJX.

Efterfølgende begyndte jeg at tænke over forløbet. Fra at se noget sammen på YouTube, til turen til Ishøj. Var jeg den eneste, der så hurtigt svingede dankortet?

Det handler om mere end den bestemte youtuber.
Mine tanker og bekymringer kredsede omkring influenceres voksende indflydelse på vores børn. Hvordan kan vi beskytte dem mod den voksende kommercielle påvirkning fra influencere?

Metoden er subtil, men yderst effektiv.
Strategien udnytter børns naturlige tilbøjelighed til at efterligne deres idoler og påvirkelighed af trends. Når børn ser en influencer bruge et bestemt produkt, opstår der pludseligt et behov for at eje det samme.

Jeg tog emnet op med mine medstuderende på journalistuddannelsen. Vi ønskede at høre andre forældres erfaringer med influenceres påvirkninger af deres børn.
Via et spørgeskema, som vi delte i forskellige facebookgrupper. Dette udmøntedes sig i to interviews med Nete Ambrosen og Jeppe Schytte-Hansen.

Et dyrt venskab
Selv de yngste, helt ned til seks og syv år, bliver udsat for skjulte reklamer gennem de idoler, eller influencere, de følger online. Selvom det er almen viden, at influencere tjener penge på at reklamere for produkter, er det langt fra lige så åbenlyst for børn. Influencernes personlige historier om, hvor fantastisk et produkt er kan føles ægte og relaterbart.
”Influencerne bliver hurtigt en ven for børnene” udtaler Nete Kaas Ambrosen, mor til fire børn i alderen 10-17 år. Hun har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om emnet på Facebook.

Regler uden konsekvens
I Danmark har vi stramme regler for reklamer rette mod børn og unge. Man må gerne reklamere overfor børn og unge, men man må ikke markedsføre farlige, uegnede eller usunde produkter til børn og unge. Desuden skal det klart fremgå, når der er tale om reklame.

De regler gælder også for influencere på sociale medier. Alligevel overtrædes reglerne igen og igen af influencere. For eksempel influencere, der reklamerede for deres egne versioner af Kims Chips: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kims-chips-battle-faar-kritik-skulle-have-skaermet-smaa-boern-influencerkampagne

Foreninger som Børns Vilkår og Forbrugerrådet Tænk har længe advaret om, hvordan influencere ofte overtræder reglerne. Forbrugerrådet Tænk forklarede i juni til Jyllands-Posten, at børn og unge udsættes for et massivt reklametryk, når de ser Youtube. Desuden lød kritikken fra Forbrugerrådet Tænk, at det er vanskeligt for børn at skelne reklame fra det øvrige indhold, fordi tingene flyder sammen i det, som børnene ser.

For nylig inviterede erhvervsminister, Morten Bødskov, en gruppe af de mest kendte influencere til møde på sit kontor for at diskutere, hvordan børn bedre kan beskyttes mod ulovlige reklamer. Ministeren har efterfølgende udtalt, at han er overbevist om, at lovgivningen vil blive strammet på området.

Hvordan ser forældrene deres rolle?
Jeppe Schytte-Hansen, far til to børn, og Nete Kaas Ambrosen er enige om, at forældre har en vigtig rolle i at hjælpe børnene med at være kritiske overfor det indhold de ser. Men deres tilgang er forskellig.

Nete Ambrosen mener, at forældre i højere grad bør sige nej til børnenes ønsker, når de er udspringer fra en influencer-reklame:
”Ordet nej. Du må gerne skrive som overskrift, at ordet NEJ godt må blive sagt noget mere til vores børn.”

Hun fortsætter:

“Jeg og min mand er meget enige om, at vi ikke bare vil lade vores børn få ting, fordi en influencer siger, at de skal have det. Så siger vi: ‘Skriv det på ønskesedlen’, så kan det være, du får det til din fødselsdag.”

Jeppe Schytte-Hansen derimod tror på en mere dialogbaseret tilgang:
”Jeg tror, det bliver en kombination med både at have nogle guidelines, ikke nødvendigvis strikse regler, og så have samtalen om det hver gang.”

Han mener, at man som forælder skal tage dialogen med barnet og ikke bare sige nej:
”Vi skal også give efter nogle gange og sige, at hvis du argumenterer sagligt for, at du mangler f.eks. en ny fleece trøje, så okay.”

Jeppe Schytte-Hansen siger:
”Så jeg ser det lidt ligesom med alkohol og unge. De må gerne prøve det derhjemme først og mærke, hvordan det er at blive fuld, men det skal helst ske i trygge omgivelser. Og sammenlignede jeg lige influencers med det at være fuld? Ja, det tror jeg egentlig, at jeg gjorde lidt bevidst. Det er okay.”

I det hele taget ønsker Jeppe Schytte-Hansen at lære sine børn at være kritiske forbrugere. Han vil gerne give dem værktøjer til at forstå, hvornår de bliver påvirket af reklame.

Børn vil bare gerne passe ind – særligt i skolegården
Nete Ambrosen og Jeppe Schytte-Hansen er altså enige om, at forældre spiller en vigtig rolle, når det kommer til at hjælpe børn med at navigerer i det, som de ser hos influencere.

Nete Ambrosen er også bekymret for det kombinerede pres, børn oplever, når de både bliver påvirkede af influencere – og af kammerater.
”Der er så mange af deres kammerater, der også er blevet påvirket af den samme influencer til at købe det samme produkt. Så ser de ikke bare produktet på Youtube eller Instagram. De ser det også i skolegården, hvor deres kammerater har fået det.”

Jeppe Schytte-Hansen er enig – og påpeger, at presset for at købe et produkt, kan være udfordrende for børn.
“Jeg tror, at der kan opstå en stor skuffelse hos børn, når de har købt noget, som de har set hos en influencer, og det så viser sig, at det ikke lever op til deres forventninger. At de måske ikke blev mere populære i klassen, bare fordi de fik det her produkt”.

En kritisk tilgang
Tilbage står vi forældre, som skal hjælpe vores børn med at forstå et fænomen, som ikke eksisterede dengang, vi selv voksede op. Men vi skal stadig kunne guide og vejlede vores børn med at navigere i de mange dyre ”venskaber” de har online og dets mange faldgruber.

Turen med min søn til Ishøj har gjort mig mere kritisk over for influencernes magt via de subtile reklamer.  Jeg køber ikke længere merchandise i vildskab efter et show, og jeg forsøger aktivt at tale med mine børn om, hvad der gemmer sig bag den glitrende facade på de sociale medier.
Vi snakker om, hvordan reklamer kan være forklædt som sjove videoer, og hvorfor det måske ikke altid er nødvendigt at eje den nyeste gadget eller trøje, bare fordi en influencer har den.

Det er selvfølgelig ikke nemt – børn er jo børn – men i stedet for bare at sige nej, prøver jeg nu at hjælpe dem med at forstå, hvorfor de pludselig så gerne vil have en bestemt ting.
Og nogle gange, når min søn nævner et nyt stykke merchandise, smiler jeg og siger:
“Måske skal det sættes på ønskesedlen til din fødselsdag?”

Jeg har lært, at det vigtigste værktøj vi har som forældre, ikke er vores kreditkort – men vores evne til at tage samtalen. For selvom vi ikke kan stoppe den subtile markedsføring, kan vi bruge den til at hjælpe vores børn med at tænke kritisk. Og i sidste ende er det vel dét, der gør en forskel?